Side 1 | Side 2 | Side 3 | Side 4 | Side 5 | Side 6

Rejsebeskrivelse fra Sara og Karins tur til Lindas internat den 28-30. oktober.

Det føltes rart, at skulle gense Linda igen. Da vi mødtes, tog vi hurtigt ud til internatet sammen med Linda, Dennis (en tysk voluntør, som på det tidspunkt havde hjulpet i 2 uger med hundene), óg Claudia (en sweizisk dame bosiddende på Kreta, som også hjalp Linda med nogle ting med hundene). Det var rigtig godt, at få nogle kontakt og samarbejds personer.



Det var vigtigt for os fra foreningen Kretasgadehundenes bestyrelse, at vi fik set hvordan udviklingen med hundehusbyggerierne & oprettelse af flere indhegninger stod til, for Saras penge. Der var sket stor forandring til det bedre mht flere indhegninger og huse, men stadig mange hunde manglede ly, læ for regn, vind, sol og kulde. Hegnskvaliteten var i langt bedre kvalitet end vi havde haft forventninger om, det var godt, men desværre var alt udnyttet, så hundene havde deres områder på gangsystemer mellem boksene, hvor de skulle have hele deres hverdag og livsudfoldelse. Mange hunde havde besvær med at finde et sted, hvor de kunne lægge sig uden at de lagde sig i hundemøg. Det var sørgeligt, men vi må arbejde på, at Linda får nogle pålidelige hjælpere.



Det var også vigtigt, at høre om hvordan det gik med hundene, her var antallet uvist 250-300, men desværre stadig voksende. Det er samtidigt vigtigt for vores fremtidige støtte, at kende det omtrentlige antal hunde mht. de penge , der skal skaffes til hundefoder. Det vi kunne se, var at der var alt for mange hunde i hver indhegning, og der var enormt med hundeefterladenskaber overalt, for Linda kunne ikke nå al oprydningen selv og havde kun hjælp af 2 personer et par gange om ugen, og den ene ville ikke samle ekskrementer op. Der var mange tynde hunde, og også andre som så pæne tykke ud. Flere hunde havde et eller flere handicaps, men alle hundene var venlige og ønskede bare kæl og kontakt. Det var helligdag, dagen vi kom, Linda havde ikke mere foder og foderpenge, intet kunne købes før næste dag. Hundene var meget urolige om aftenen, hvor de plejede at få mad. Næste dag arrangerede vi med Linda og et engelsk vennepar til hende ( Olwen og Dave), at vi indkøbte foder og uddelte det. Mange ubetalte regninger blev betalt, det blev gjort for Karins, foreningens og især rigtig meget for Saras penge. Der var regninger hos dyrlæger, bygningsarbejdere og foderforretninger som Sara betalte, for at Linda kunne komme videre og igen havde mulighed for at købe til det daglige forbrug. Vores ønske og plan er at hjælpe Linda på langt sigt, at mange af hendes arbejdsopgaver bliver uddelegeret til andre dyrevenlige velvillige hjælpere.

Lindas nyindkøbt brugte bil, så vi smadret, da hun var uheldig at køre ind i en mur fornyelig, her hjalp Sara med penge til reparation. Linda kørte nu i en lejet bil og skulle være påpasselig med at hundene ikke snavsede den, hvilket var umuligt.

Da vi endelig kom i gang med fodringen af alle hundene, havde hundene efterhånden ikke fået mad i måske 2 dage. Larmen af hundegøen var ubeskrivelig, samt uro og hundene var desperate efter mad. Vi fandt en af hundene bidt ihjel i en stor indhegning, den var sprunget over hegnet og kommet ind på et forkert territorium. Det var forfærdeligt, Linda var ulykkelig og også vi. Der er hunde, som kastes over indhegningen af folk om natten, her var en trist kendsgerning, at en af disse hunde var bidt voldsomt af de andre hunde, der var i den indhegning, som den var landet i. Denne hund bragte vi til dyrlægen, fordi den havde voldsom infektion over hele kroppen, vi vurderede at den skulle aflives pga den lugtede fælt og så døende ud. Den græske dyrlæge kiggede flygtigt på den og gav den noget antibiotika og ville ikke aflive, mente den nok skulle klare det. Hunden døde næste dag hos den familie, hvor vi havde anbragt den i pleje. De græske dyrlæger vil sjældent aflive hundene, uanset hvor trængende syge de er. Der er sågar dyrlæger, som nægter at neutralisere hundene, af årsager, at de ikke nænner at skære i hundene. Men mange grækere synes det er i orden at mishandle hundene på alle mulige lede måder.

Sara og jeg havde 3 raske, sunde super søde hvalpe med os hjem og har "planer" om at redde alle græske hunde. Vi vil i hver tilfældet gøre, hvad der står i vores magt for at hjælpe de græske hunde og Linda. Den ene af de hvalpe vi havde med hjem, havde en dansk turist fundet på gaden og bragt til dyrlægen og fik den vaccineret og fik kontakten fra dyrlægen, så hunden kunne få en plads på Lindas internat. Hundene kan ses under hundeadoption. Der var så mange dejlige hunde på internatet, og vi vil prøve at udvikle vores billedalbum over hunde til adoption, som er på internatet. Vi kan virkelig opfordre til, at så mange som muligt hjælper med at donere et beløb til brug for forbedringer for så mange hunde, der trænger. På forhånd tak. Venlig Hilsen

Sara og Karin

Oktobernyt Kreta 2010

Jeg skal på ferie og endnu gang bliver det Kreta. Mig og min kæreste er fuldstændig skør med Kreta, derfor prøver vi på at komme derned så tit vi kan. Men Kreta er også et af de mange steder hvor deres dyr ikke bliver behandlet pænt og lever et liv med sult, sygdomme osv.

Jeg har de sidste 2 gange været hos en tysk dame (Silke Wrobel, Tierfreunde, kreta) inde i Chania som også tager sig af uønskede hunde og katte, men denne gang havde jeg søgt lidt på nettet og fundet frem til Linda Lucas hundeinternat, og der skulle jeg bare hen når vi kom derned. Desuden havde jeg også været i kontakt med en anden dansker Liss som skulle være hos Linda den uge hvor jeg også skulle derned.



Så da vi ankom til hotellet i Platanias, tog jeg mobilen og ringede til Linda, vi blev enige om jeg skulle komme om torsdagen, der ville Liss også være der. Ih jeg kunne ikke vente til at komme derop. Dagene gik og det blev endelig Torsdag, jeg tog tidligt afsted, for jeg havde ingen anelse om hvor det lå.

Linda hentede mig på et lille torv og så kørte vi derop. Da vi kom frem blev jeg mødt af virkelig mange hunde, det kan godt virke voldsomt for man kan slet ikke forestille sig så mange hunde på en gang. Nåh men jeg gik lidt rundt og hilste på alle de vidunderlige hunde, men hold da hvor var de bare dejlige alle sammen, det er svært at ikke forelske sig i nogen. Jeg troede jeg ville falde for hvalpene men det var de store hunde som virkelig fik krammet på mig, der var især en jagthund jeg godt ville have med hjem, men må ikke have hund der hvor jeg bor nu, men det er stensikkert at når jeg finder et hus hvor det er tilladt at have hund, skal jeg da helt sikkert ned og finde min hund hos Linda.



Jeg tilbød min hjælp og der var brug for hjælp til at muge ud i hunde gårdene, jeg gik straks igang med at gøre hundegårdene rene, hvis jeg havde vidst at Linda´s kost og spade var så dårlig i stand, havde jeg købt noget nyt til hende men det gik, efter vi havde gjort rent var det tid for mig at sige farvel til de skønne hunde, på et tidspunkt sad jeg med 2 hunde og de havde lagt deres hoveder i mine hænder og de nød bare at blive nusset, havde jeg blevet ved var de faldet i søvn :-) jeg synes at det er vildt at hundene overhovedet har tillid til et fremmed menneske når man ved at de sikkert er blevet slået eller det der er værre, efter lidt hygge tid med hundene var det tid til at vende tilbage til mit hotel. Jeg tog med Liss indtil byen Vamos hvor jeg skulle med en taxa videre til Chania, vi fik os en sodavand og snakkede lidt om mit besøg hos Linda. Jeg kan kun anbefale at man tager til Linda og prøver at være der og hjælpe hende med hendes hunde, for hun gør et fantastisk arbejde. Næste gang vil jeg gerne være hos Linda i flere dage, for hun har virkelig brug for et par ekstra hænder.



Når du går rundt i gaderne på Kreta, ser du en del hunde og katte, især inde i Chania syntes jeg at der er mange hunde og katte som lever et kummerligt liv, jeg ville ønske at jeg kunne tage dem alle med hjem. I nærheden af mit hotel var der et lille torv, hvor jeg mødte den dejligste hund og den holdt åbenbart til der, jeg tror ikke den havde et hjem, men jeg besluttede mig for at give den mad den uge hvor jeg var der, jeg ved godt man ikke må, men jeg kunne ikke lade vær. Jeg plejer at skrive til min familie når vi tager fra lufthavnen og skal hjem til Dk, at jeg endnu engang forlader Kreta´s hunde og katte med blødende hjerte, jeg ønsker virkelig at der bliver gjort mere for de stakkels dyr. Jeg prøver så godt som jeg kan når jeg er dernede og er glad for at der er andre som mig som hjælper Kreta´s hunde og katte.

Tina

Side 1 | Side 2 | Side 3 | Side 4 | Side 5 | Side 6