Linda Lucas internat
Vi støtter hundene på Linda Lucas’s internat i Chania. Linda er en lille brav engelsk dame,
som har boet på Kreta i 30 år. Hun har undervist på universitetet,
men for 4 år siden havde hun mulighed for at købe et stykke jord til oprettelse af et hundeinternat.
Det startede med få hunde, men antallet steg hurtigt p.t. nu over 200. Hundene er kasserede af grækere,
de færdes rundt omkring på gaderne, bundet til et træ i bjergene eller er smidt i skraldespandene, nogen gange i plasticposer, eller de er smidt i havet, hvorefter de svømmer ind, eller skylles ind ved stranden og prøver at overleve.
Det kan være lænkehunhunden, som er blevet gravid af en herreløs hanhund, der kasseres på alle mærkelige måder. Ja, alle er de nu herreløse hunde, som prøver at overleve, fordi de lige pludselig er blevet uønskede.
Her er det den engelske Linda Lucas fra Chania som tager sig af hundene på hendes internat. Linda går alene og passer alle hundene. Hundene står alt for mange i de opdelte løbegårde, de gør slås og træder i deres egen afføring. Der er arbejde til mange flere personer. Mange af hundene har kun transportkasser til ly for sol, regn og vind, i andre løbegårde er der bygget stenhuse. Et sted står der en fuldstændig ramponeret campingvogn, som Linda selv har boet i de første 1½ år, men nu har hun et sted at bo.
Linda arbejder fra morgen til sen aften med hundene, og ind imellem kører hun ud og kigger til plejefamilier, der passer nogle af hendes hunde, eller bliver tilkaldt til afhentning af endnu nogle omstrejfende hunde, som kommunens folk er utilfredse med. Linda siger aldrig nej, selv om det egentlig er kommunens pligt at løse problemer med omstrejfende hunde. Hun gør det, fordi hun ved, at hundene ellers ville dø en lidelsesvoldende død af sult eller blive forgiftet, få mad med glasskår i, blive påkørt, eller blive mishandlet. Ofte kører hun til de forskellige lufthavne med hunde der sendes til udlandet til adoption.
Det gælder om at hjælpe Linda med hundene, så de kan leve uden angst og sult. Der kan hjælpes med foder, forbedringer til hegn, huse, cementering, halvtage, regnvandsrander for den voldsomme efterårsregn. Der kan adopteres hunde derfra, internatet kan besøges, hvor der også kan gives en hånd med hundepasningen, ja kun fantasien sætter grænser.
SE HER - HVORDAN KAN DU HJÆLPE



